Hvad er der ellers at sige om Johnni Buch
Og hvad er der så ellers at fortælle om Johnni Buch. Jeg er idag 69 år gammel og pensionist. Er født i Nykøbing F. af en dansk far og en polsk mor. Det har haft den betydning at Polen er mit andet fædreland. Jeg har rejst utroligt meget i landet og taler sproget. Jeg voksede op i Maribo og her var jeg en aktiv del af den politiske ungdom. Lavede popklub i 1965, var med i Kajakklubben og førte den frem mod, hvad den er idag, spillede basketball og fik en stor betydning for byens ungdom da jeg fra 1969 til 1979 arbejdede i byens ungdomsskole og ungdomsklub som leder. Mange af dem der var unge dengang snakker jeg idag sammen med på bl.a. Facebook, og har stadig en stor bekendtskabskreds - udyrket - der. Jeg var også blevet valgt ind i byrådet i Maribo. i 1978 mødte jeg Margit og vi giftede os 26. maj, hvorefter jeg pr. 1.8.1979 flyttede til Møn og startede mit liv her. Jeg blev enkemand den 11. Marts 2013 og arbejder nu på at skabe mig en ny tilværelse i de gamle rammer. Jeg blev ansat som fritidshjemsleder allerede fra 1.8.79 og siden som ungdomsklubleder på Vestmøn. Herefter blev jeg politisk aktiv i Socialdemokratiet men stoppede og vendte mig til den socialistiske fællesliste Ø-listen, hvor jeg blev spidstkandidat ved et kommunalvalg. Efter dette stoppede jeg min politiske karriere og jeg synes ikke jeg orkede det. Istedet brugte jeg kræfter på kulturelle aktiviteter, Mønsfestival, Musikklub, Teaterforening, Biografen, Multimusikinvasion og selvfølgelig mit arbejde som pædagog enten som leder, gulvpædagog eller støttepædagog, men altid aktiv. Jeg var ansat på Møn Skole i 17 år. Jeg har haft 25 års jubilæum i kommunen, runder vel egentlig i år de 30 års tjeneste for kommunen. Er i 2015 gået på pension og nyder nu min pensionisttilværelse. Synes jeg har Jeg har nu i flere år holdt lav profil på de store område, men koncentreret mine kræfter om vores lokale landsby. Her har jeg pr-delen og laver hjemmesiden www.harbollehuset.dk , Arbejder lidt i firma www.hjemmesidesnedkeren.dk. Det er de store linier der er trukket op her. Der er mange deltaljer i enhver funktion, men det var for meget lige nu. Måske kommer det en dag, ellers må i ringe, hvis i er interesseret i at høre mere. |