Goddag hos Johnni Buch

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/9/0/2/johnnibuch.dk/httpd.www/templates/johnnibuch_11_19_b/functions.php on line 199

Visesangeren Johnni

Siden min pureste barndom har musikken spillet en væsentlig rolle i mit liv. Min første guitar fik jeg i julegave i 1958 eller lige deromkring og drømmen om at spille og synge var stort. Jeg lærte meget at synge på mine koloniophold i Polen og her optrådte Jan og jeg også med dengang bl.andet Klaus Jørgen og andre af tidens slagere. Vores mor lærte os polske sange "Jasiu Jasiu Lenko" et udstyrsstykke på polsk, hvor jeg var pigen og Jan var drengen. Vi fik lidt guitarundervisning, men det blev ikke rigtig til noget.

Jeg øvede mig gennem puberteten og fik lært nogle akkorder og kunne akkompagnere til fællessang i gymnasiet og tiden frem. Fik mere gang i det på gymnasiet og gennem hele mit børnehaveliv - som pædagog, leder eller hvilken post jeg nu forestod - spillede jeg med børnene. Musikken fik dog aldrig rigtig plads og var altid det der måtte vige for uddannelse, sport, arbejde, politik.

Men i 1983 besluttede fem gutter på Møn at mødes og spille sammen og her blev kimen lagt til min nu 30 års karriere som amatørmusiker inden for mange genre. Det startede med Rockbølle Hårband, fortsatte med Meonia, som var mere viser og dansesange, og så en solo"kariere" som visesanger og folkesanger af guds nåde. Jeg synes der er så mange sange, der skal synges og formidles, så de kommende generationer kan huske dem. Jeg har også kvalificeret mig som børnemusiker og har undervist på musikskolen i Møn kommune igennem flere sæsoner med musik for de mindste.

Hvis du klikker på billedet her til højre kan du se, hvad jeg nu tilbyder.

 

borneunderholdning